Villa Maria Cellar Selection Pinot Noir 2014

En koncentreret og frugtfyldt vin med mineralske noter.

DKK 199,00

Druer: Pinot Noir.

Region: New Zeeland, Marlborough.

Vinen byder på en bouquet af modne hindbær, blommer og et strejf af parfume. Smagen er silkeagtig og indsmigrende frugtig, og i eftersmagen fornemmes mineralske nuancer. Nyd denne fabelagtige Pinot Noir af rummelige glas op til ti år fra høståret, gerne som ledsager til festmåltider med fugle- og dyrevildt.

Druerne til Cellar Selection Pinot Noir stammer fra udvalgte marker i Awatere og Wairau Valley i Marlborough. Udbyttet begrænses til omkring en flaske pr vinstok, og høsten foregår pr håndkraft. Den efterfølgende lagring sker på den samme type fade, som anvendes i Bourgogne.

Volumen:

750 ml

Alkohol (% vol.):

13,5%

Anbefalet serveringstemepratur:

16-18°

I 1961, bare 21 år gammel, lejede George Fistonich fem hektar jord fra sin far i Mangere, Auckland og startede med blot en hektar vinstokke. George lavede sin første vin under navnet Villa Maria i 1962 med druer høstet fra denne mark. I løbet af 1960’erne var Villa Maria et ”enmannsband”, med George’s kone, Gail, som støttede ham på hans rejse. George lavede tørre røde og hvide vine og fremskaffede druer fra de større Auckland-regioner.

I begyndelsen af 1970’erne begyndte George at ansætte personale, og virksomheden ekspanderede hurtigt. I dag beskæftiger Villa Maria mere end 250 fast ansatte, dyrker 28 forskellige druesorter og eksporterer vin til over 60 lande over hele verden.

Villa Maria er ikke New Zealands største vingård, men det er New Zealands i særklasse mest præmierede vingård. Selvom ejendommen blev grundlagt helt tilbage i 1961 af George Fistonich, hersker der stadig en pionérånd i firmaet, hvor man absolut ikke har i sinde at hvile på laurbærrene.

Baggrunden for Villa Marias succes ligger først og fremmest i de store markbesiddelser i New Zealands allerbedste vindistrikter. George Fistonich har målrettet investeret kolossale summer i at opkøbe vinmarker, og han har i mange tilfælde været helt fremme i skoen og har købt op i områder, hvor andre vingårde ikke anede at der var et stort kvalitetspotentiale.

Varenummer: 10.570.0001