Montecastro 2014

Spansk verdensklasse vin fra ”kult-winemaker” Carlos de la Fuente.

DKK 200,00

Druer: Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Grenache, Merlot.

Region: Spanien, Castilla y León, Ribera del Douro.

Denne Montecastro rødvin har en dyb lilla farve og en intens bouquet med noter af brombær, vilde bær og blåbær med et hint af krydderier, citrus og vanilje. Denne kraftfulde og udsøgte vin har en god krop, blødhed, fylde, balance og elegance. Bag vinen står Carlos de la Fuente, der i mange år har været Peter Sissecks højre hånd blandt andet på Hacienda Monasterio. Vinen er fremstillet på druer af sorterne Cabernet Sauvignon, Grenache, Merlot og Tempranillo, og bør dekanteres før servering ved en temperatur på 16-18 grader.

Vinen produceres i alt overvejende grad af Tempranillo (lokalt kaldet Tinto Fin) og små mængder Cabernet Sauvignon og Merlot, der høstes fra vinstokke, der er plantet i 2002 på 5 forskellige små højt beliggende parceller. Vinstokkene kultiveres efter økologiske principper og uden kunstvanding. Druerne plukkes ved håndkraft i de tidlige morgentimer med en sortering allerede i vinmarken.

Lagring:

Vinen lagres i hele 17 måneder på overvejende franske fade. Dog anvendes også 10% amerikanske egefade. 40% af fadene er helt nye fade. Undervejs i lagringsprocessen omstilles vinen adskillige gange således at vinen kan tappes på flaske uden klaring og med en kun ganske let filtrering.

Volumen:

750 ml

Alkohol (% vol.):

15%

Anbefalet serveringstemepratur:

16-18°

Bodegas Y Vinedos Montecastro blev designet og bygget i 2002 af den anerkendte arkitekt Roberto Valle, samtidig med at 27 hektar vinmarker blev plantet. På baggrund af dette, er Montecastro en meget moderne vingård, der er dedikeret direkte til økologisk landbrug. Dog er vingården i sig selv ikke registreret som økologisk, men selve dyrkningen er. Ideen bag virksomheden opstod helt tilbage i 2000, hvor et vennepar besluttede sig for at gøre en drøm til virkelighed og plante vinmarker i Ribera del Duero. Deres vision, om at producere højkvalitets vine, blev ført videre af Bodegas Hacienda Monasterio, der i 2012 overtog alt det tekniske, vinfremstillingen og salgsstyringen.

Varenummer: 10.303.0001