Montagny 1er Cru – Les Coères 2017

Håndhøstet og delvist naturgæret

DKK 200,00

Druer: Chardonnay.

Region: Frankrig, Bourgogne, Côte Chalonnaise.

1. Cru marken Les Coères ligger på én af de bedste skråninger i Montagny. Marken er orienteret mod øst, og ligger nabo til Les Chaniots. Domaine Bernollins parcel på 1 ha. er beplantet med Chardonnay. Vinstokkenes alder er i gennemsnit omkring 50 år gamle, og giver dermed en rigtig god og koncentreret vin. Jordbunden er meget kalkholdig, hvilket giver vinen en rank og mineralsk karakter. En klassisk Bourgogne som på fornem vis udtrykker Bourgognes klassiske dyder: finesse og elegance! Montagny 1. Cru Les Coères er smuk blank gylden. Bouquetten er meget intens og blomsterrig. Smagen er klokkeren og rank med meget fine mineralske toner. Fin sprød syre.

Druerne høstes som alle Domaine Bernollins vine i hånd. Alt efter årgangens lune er 40 % – 60 % af vinen gæret og lagret på franske egetræsfade i ca. 10 måneder, og resten er vinificeret ved lav temperatur på ståltank, hvorved vinen opnår ekstra blomst og frugt.

Volumen:

750 ml

Alkohol (% vol.):

13%

Anbefalet serveringstemepratur:

10-14°

Maison Albert Sounit har til huse i den mere end 150 år gamle vinejendom på Place du Champ de Foire i Rully, og stedet rummer nogle af områdets smukkeste vinkældre. Historisk set er kældrene også interessante, idet det faktisk bl.a. er i disse kældre, at nogle af de første Crémants de Bourgogne blev produceret.

Knud Kjellerup overtog firmaet i 1993, og har siden sammen med sine to partnere og husets medarbejdere ihærdigt bestræbt sig på, at sætte nye standarder for kvalitetsniveauet i Côte Chalonnaise. Maison Albert Sounit ejes i dag af Knud Kjellerup, Alex Holm Jensen og Jesper Krogh.

I 2005 erhvervedes vingården Domaine Bernollin i Jully-les-Buxy, og stedet omfatter i dag 12 ha. vinmarker. Egne vinmarker bidrager i dag med ca. 50 % af den samlede produktion. Den resterende halvdel købes, og alle vinene vinificeres på Domaine Bernollin, som efter omfattende investeringer råder over det bedst tænkelige vinificeringsudstyr.

Vinene fra kommunerne Rully, Mercurey, Givry og Montagny har tidligere stået i skyggen af de mere kendte appellationer fra Côte de Beaune og Côte de Nuits, men netop derfor er der særligt gode køb at gøre netop herfra.

Kvaliteten har ved mange blindsmagninger vist sig på højde med selv store vine fra Côte d’Or, og priserne ligger i et langt mere sympatisk leje.

Varenummer: 11.234.0001