Lenotti Colle dei Tigli 2018

Dejlig frugtig vin fra Veneto

DKK 85,00

Druer: Cortese, Garganega.

Region: Italien, Veneto, Bardolino.

En meget delikat, forfriskende tør vin med en lækker frugtsødme og nuancer af ferskner, æbler og vilde blomster. En rigtig sommervin som vil egne sig godt til forretter, skaldyr, fisk eller fjerkræ.

Marken, hvor druerne Cortese og Garganega til denne vin kommer fra, ligger øst for Garda-søen på en 300 m. høj skråning (på italiensk ”colle”), som før i tiden var dækket med lindetræer (på italiensk ”tigli”).

Venetos tradition for at anvende forskellige lokale druer i vinene blev allerede beskrevet i det 1. årh. f. Kr. af romerne, som i øvrigt menes at have indført appassimento teknikken i området med en delvis tørring af druerne inden gæring. Det er ofte netop de såkaldte Ripasso, Amarone eller Recioto vine, man tænker på, når man taler om vinene i Veneto, men området er først og fremmest leverandør af populære, umiddelbare og frugtrige vine som de hvide Soave eller Bianco di Custoza og de røde Bardolino og Valpolicella-vine.

Straks efter høsten bliver druerne skånsomt mast og gennemgår en kort maceration (skindkontakt), før mosten presses fra og gæres køligt i ståltanke. Efter endt gæring bliver vinen yderligere gemt på tank i få måneder, og aftapningen foregår derefter sterilt ved lav temperatur.

Volumen:

750 ml

Alkohol (% vol.):

12,5%

Anbefalet serveringstemepratur:

10-14°

Lenottis vingård ligger i udkanten af byen Bardolino lige ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikro-klima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede i vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti megen tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne er høstet separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer men et helt klart valg om at udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Området ligger syd for Alto Adige-Trentino i Norditalien og strækker sig fra Gardasøen mod vest til byen Venedig mod øst. Det giver store forskelle i dyrkningsforhold, både klima- og jordbundsmæssigt og betyder derfor store stilvariationer. Også mere “beskedne” DOC eller IGT Veneto-vine kan være spændende – alt efter producenten! Der eksperimenteres både med områdets oprindelige druer og med mere “moderne” krydsninger, og man kan derfor blive overrasket med ganske spændende vine, både hvide-, rosé- og rødvine samt mousserende.

Varenummer: 11.165.0001