L.A. Cetto Nebbiolo Private Reserve 2012

Stor vin fra præmieret vinhus i Mexico – virkelig meget vin for pengene

DKK 169,00

Druer: Nebbiolo.

Region: Mexico.

Camilo fortæller om hans syn på Nebbiolo: ”Efter min mening en af druer, der giver nogle af de største vine i verden. Men Nebbiolo modner sent i flasken, så faktisk efterlader du dine penge i 5 år, nogle gange længere. Derfor har den ikke samme popularitet som Cabernet, Syrah eller Pinot Noir. Ikke mange producenter kan lide at vente 5 år med at blive betalt!” (Rhoda Stewart’s Journal on Wine),

Skal du gætte ud fra farven, så vil det nok ikke lyde på Nebbiolo. Denne version er meget mørkere i farven. Også smagen adskiller sig fra sine italienske brødre ved at være varmere i stilen og have udtalte blomme- og lakridsnoter. Streft af røde frugter, tørrede blommer, roser, vanilje og fad i duften. Først blød og rund i munden, men så kommer kraften, krydderiet, poweren og den tørre lakrids i eftersmagen. En spændende og anderledes Nebbiolo, der forbløffer alle, som smager den. Kom bare an Piemonte!!!

Traditionel mekanisk vinifikation. Denne Nebbiolo “Private Reserve” har ligget på franske fade i 16 måneder (60% nye fade), og lagret 2 på flaske før vinen bliver frigivet til salg.

Volumen:

750 ml

Alkohol (% vol.):

14%

Anbefalet serveringstemepratur:

18°

Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men nybegyndere er de bestemt ikke! I 1525 dikterede den spanske Guvernør af Mexico, at der skulle plantes vinstokke i denne nyerobrede koloni. Det blev så stor en succes, at Kongen af Spanien i 1595 måtte stoppe nyplantninger, da han frygtede landet ville blive selvforsynende med vin! Dette forbud eksisterede i mere end 150 år og hæmmede de indtjeningsmuligheder, der lå for mexicanerne i produktionen af vin. Mexico var spansk koloni i hele 300 år mellem 1521-1821. Rent faktisk ligger de ældste vingårde i hele det ”amerikanske” område (gældende for både Nord-, Syd- og Mellemamerika) i Mexico. De bedste mexicanske distrikter ligger i Baja California, i forlængelse af det amerikanske Californien. Baja California, som området retmæssigt hedder, står for ca. 80 – 90 % af vinproduktionen i Mexico.

Her i Baja Califorinia ligger da også vinhuset L. A. Cetto, der er landets ubestridte foregangsfirma i udviklingen af mexicansk vin. Firmaet blev etableret i 1928 af den italienske immigrant, Don Angelo Cetto, der medbragte sin vinviden og kunnen fra Trentino i Italien. I dag er det 3. generation, der driver det prestigefyldte vinhus, som i dag har status som Mexicos i særklasse bedste producent.

I 1951 overtog Don Luis Augustin Cetto roret (anden generation). Den helt store ændring for firmaet kom i 1960erne, hvor Don Luis Augustin Cetto for alvor revolutionerede både firmaet og Mexico som vinland. I denne periode hyrede firmaet Camillo Magoni som winemaker.

Mexico er ikke en stor nation af vindrikkere. Der bliver kun drukket 1,5 ltr. vin om året (Danmark / 12 ltr. om året (2012)). Tilgengæld er Mexico verdens mest Coca Cola-drikkende nation med 225 liter pr. person om året!!! Mon den statistik hænger sammen med, at nationen samtidig er i en kedelig Top10 over de mest overvægtige folkefærd i verden? Landet har været udsat for, hvad man i disse statistikker kalder, ”Coca Colonization”.

De charmerende vine fra Mexico overrasker de fleste. Kvaliteten er høj og priserne er mere end rimelige.

Varenummer: 10.910.0001