L.A. Cetto Cabernet Sauvignon Private Reserve 2012

Stor vin fra præmieret vinhus i Mexico – virkelig meget vin for pengene

DKK 169,00

Druer: Cabernet Sauvignon.

Region: Mexico.

Vinen har en flot dyb granatrød farve, med veludviklet bouquet af vanilje, peber, modne sorte frugter og fad. Den har en god krop med smag af sorte frugter, champignon, krydderier og en lang afslutning. Tyngden i denne vin gør den velegnet til de lidt tungere og kraftige kødretter samt stærke oste.

Denne vin er produceret 100% på Cabernet Sauvignon. Vinen lagrer mellem 12-16 måneder på træfade og derefter 18 måneder på flaske.

Volumen:

750 ml

Alkohol (% vol.):

13,5%

Anbefalet serveringstemepratur:

15°

Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men nybegyndere er de bestemt ikke! I 1525 dikterede den spanske Guvernør af Mexico, at der skulle plantes vinstokke i denne nyerobrede koloni. Det blev så stor en succes, at Kongen af Spanien i 1595 måtte stoppe nyplantninger, da han frygtede landet ville blive selvforsynende med vin! Dette forbud eksisterede i mere end 150 år og hæmmede de indtjeningsmuligheder, der lå for mexicanerne i produktionen af vin. Mexico var spansk koloni i hele 300 år mellem 1521-1821. Rent faktisk ligger de ældste vingårde i hele det ”amerikanske” område (gældende for både Nord-, Syd- og Mellemamerika) i Mexico. De bedste mexicanske distrikter ligger i Baja California, i forlængelse af det amerikanske Californien. Baja California, som området retmæssigt hedder, står for ca. 80 – 90 % af vinproduktionen i Mexico.

Her i Baja Califorinia ligger da også vinhuset L. A. Cetto, der er landets ubestridte foregangsfirma i udviklingen af mexicansk vin. Firmaet blev etableret i 1928 af den italienske immigrant, Don Angelo Cetto, der medbragte sin vinviden og kunnen fra Trentino i Italien. I dag er det 3. generation, der driver det prestigefyldte vinhus, som i dag har status som Mexicos i særklasse bedste producent.

I 1951 overtog Don Luis Augustin Cetto roret (anden generation). Den helt store ændring for firmaet kom i 1960erne, hvor Don Luis Augustin Cetto for alvor revolutionerede både firmaet og Mexico som vinland. I denne periode hyrede firmaet Camillo Magoni som winemaker.

Mexico er ikke en stor nation af vindrikkere. Der bliver kun drukket 1,5 ltr. vin om året (Danmark / 12 ltr. om året (2012)). Tilgengæld er Mexico verdens mest Coca Cola-drikkende nation med 225 liter pr. person om året!!! Mon den statistik hænger sammen med, at nationen samtidig er i en kedelig Top10 over de mest overvægtige folkefærd i verden? Landet har været udsat for, hvad man i disse statistikker kalder, ”Coca Colonization”.

De charmerende vine fra Mexico overrasker de fleste. Kvaliteten er høj og priserne er mere end rimelige.

Varenummer: 10.910.0002