Inopia Blanc Clos Saouma 2016

Inopia’ er hentet fra latin og betyder ‘mangel’ eller ‘lavet af ingenting’

DKK 250,00

Druer: Grenache Blanc, Bourboulenc, Clairette blanche, Morsanne, Rousanne.

Region: Frankrig, Châteauneuf de Pape.

Navnet ‘Inopia’ skal symbolisere, at de 9 ha. jord, som vinen kommer fra, oprindeligt fra tomme og uopdyrkede, da Rotem og Mounir overtog dem. I dag er de beplantet med 11 af de klassiske druesorter i Rhône-appellationen. Det er Grenache Blanc, som dominerer (ca. 65-70%), men vinen er også lavet på Clairette, Roussanne, Bourboulenc og Marsanne. Undergrunden består af stenaflejringer blandet med ler og sand, en klassisk blanding i Orange-kommunen, som også leverer Châteauneuf-du-Pape vine (rød og hvid). Det giver gode vandreserver i dybden og sikrer vine med en god sprødhed og mineralitet. Clos Saouma besluttede fra starten ikke at tilføre nogen form for gødning for at reducere udbyttet og give mere koncentrerede vine. Både i 2013 (første årgang) og i 2014 høstede man ca. 2.000 l./ha. mod normalt 5.000 l./ha.Inopia Blanc er både frugtrig, mineralsk og utrolig charmerende. Den er et godt eksempel på, at man også kan lave fremragende hvidvine i det sydlige Rhône, og at visse Côtes-du-Rhône Blanc vine kan sammenlignes med de hvide Châteauneuf-du-Pape. Her finder man rene nuancer af lime, hvide, vilde blomster, hvide ferskner og vanilje i duften. Smagen er tør, meget ren og sprød med en god balance mellem de mineralske og de eksotiske toner til sidst. Den bliver ved med at give fra sig…

Druerne er håndplukket og transporteres til kælderen i små beholdere. De hele klaser overføres til tank og gennemgår en koldmaceration i 8 dage, inden man stopper afkølingen, presser druerne, og lader den alkoholiske gæring starte naturligt, uden tilsætning af gær. Efter ca. 10 dages gæring uden nogen form for omrøring, bliver mosten med sit ‘lie’ (bundfald) fyldt direkte på en kombination af mindre franske træfade (500 l.) og æggeformede cementtanke (1.600 l.).

Lagring:

Vinen modner efter endt vinifikation, i 16 måneder uden omstikning og aftappes til sidst uden klaring eller filtrering og uden brug af svovl.

Volumen:

750 ml

Alkohol (% vol.):

14%

Anbefalet serveringstemepratur:

10-14°

Efter ønologistudierne i Montpellier og nogle år som kældermester på et kloster i Israel (hvortil Rotems forældre leverede ost…), kom Mounir i 1995 til Bourgogne for at arbejde med netop de druer, han som nævnt havde den største forkærlighed for – Chardonnay og Pinot Noir. Han blev ansat som kældermester hos en af de største negocianter i Bourgogne og fik på denne måde sin daglige gang blandt mange af de bedste vinproducenter i Bourgogne. Her kunne han forvisse sig om, at man i Bourgogne generelt er dygtige til markarbejdet og dyrkningen af de legendariske druer, men til gengæld var han ikke i samme omfang begejstret over for nogle af de teknikker og traditioner, der herskede i en del kældre i forhold til vinificering og modning af vinene.

En idé strejfede ham midt i disse erfaringer og grundlagde samtidig alt det, som i dag er synonymt med Lucien le Moine: Hvert år ville han købe absolutte topvine – udelukkende 1. Cru og Grand Cru – hos særligt udvalgte producenter og hjemtage dem til sin egen kælder i Beaune (bygget i det 17. århundrede) umiddelbart efter at den alkoholiske gæring var overstået. Derefter ville han selv forestå den videre vinificering – udelukkende på nye klassiske ”pièces” (egetræsfade af 228 l.) fra Bourgogne.

Idéen til firmaet Lucien le Moine var hermed skabt,og første årgang var den rigtigt gode årgang 1999. Det er ikke en overdrivelse at sige, at Mounirs vine fik en enestående modtagelse – både af vinentusiaster og af vinskribenter. Både de hvide og de røde er modnet på deres ”lie” (bundfald), noget som Mounir mener er afgørende for vinens typicitet og kvalitet. Det tilfører vinen fedme, struktur og karakter fra terroiren, og vinen skal derfor forblive på sit lie indtil aftapning. En ugentlig ”batonnage” (omrøring) foretages indtil da. Den malolaktiske gæring foretages ret sent på foråret og bevirker, at man ikke behøver at konservere vinen kunstigt (f.eks. med svovl). Alle vinene aftappes manuelt direkte fra fad og uden filtrering.

Vinene fra Lucien le Moine er vitterligt noget af det ypperligste, vi har smagt fra Bourgogne, og vinskribenter over en bred front giver år efter år de højeste scores til netop disse vine.

Varenummer: 11.247.0001