Anholt Gin

Dansk Gin fra Anholt.

DKK 350,00

Land: Danmark

Du fornemmer hurtigt, at de enebær, der er brugt i Anholt Gin, er unikke, og at de kommer fra et ganske særligt sted. Det rene vand fra Anholts ørken gør drikken blød og rund.

På en elegant og rustik facon bringer den smagen af gin tilbage, hvor den hører hjemme. Rent og uforfalsket smager den af gin. Ren gin.

Mindre pis, mere Gin.

De håndplukkede enebær sendes til Nordisk Brænderi i Nordjylland, hvor de destilleres sammen med ginnens tre øvrige botanicals: kvanrod, korianderfrø og citronskal.

I hænderne på Nordisk Brænderis kyndige ejer og master distiller, Anders Bilgram, produceres Anholt Gin side om side med alskens andre ginner på destilleriets to håndlavede Müller Brennereianlagen Aroma-destillatorer fra Schwarzwald i Tyskland. Afslutningsvis fortyndes gindestillatet med vand fra Anholts ørken ned til den endelige alkoholstyrke på 45,3% vol. og tappes i en lille, mørk 0,5-liters flaske.

Volumen:

50 cl

Alkohol (% vol.):

45,3

Den danske musiker Thøger Dixgaard er aktuel med noget ganske andet end musik. I al ubemærkethed, har musikeren brugt en stor del af sin tid på, at udvikle en uhyre velsmagende gin.

Sammen med sin makker og gode ven Jakob Kjærgaard, har Thøger brugt nogle helt enestående ingredienser fra Danmarks mest isolerede ø, og lavet en drik, der emmer af natur og vildskab. Jakob Kjærgaard, der til daglig bor på Kattegatøen Anholt, har igennem en årrække eksperimenteret med at lave gin på øen, dog aldrig til andet end eget forbrug. Dette ændrer sig nu, hvor de 2 gin-entusiaster lancerer Anholts første Gin.

Thøger og Jakob mødtes første gang i 2015, hvor Thøger spillede koncert på Anholtfestival. Thøger, der efter en gåtur i Anholts ørken havde fået øjnene op for øens store enebær beholdning, var ikke sen til at kæde dette sammen med sig yndlingsdrik Gin. Ved samtale med Jakob, der stod for musikken på festivalen, blev det klart, at de begge delte samme passion. Dette blev starten på en rejse ud i en verden af naturens smagsvarianter.

Efter mange spændende timer med smagseksperimenter og et hav af forskellige ”snapse” til følge, har de 2 offentliggjort smagen af Anholt. Med Anholts natur ved hånden, er der mulighed for et produkt fyldt med friske råvarer. ”Vi tror på at med så gode råvarer handler det om lave noget simpelt, vi laver en gin der er så god at man kan drikke den rent.” og med en ”less is more” politik lyder sloganet ”mindre pis, mere gin” Det særlige rene og bløde vand, på Anholt, giver deres luksus gin en ekstra kvalitetsfaktor at prale af.

Varenummer: 33.861.0001